Sign In
Behandlingsområder og produkter

Infektion

Lokale infektioner i øjet skyldes normalt bakterier eller virus. Der findes i dag flere moderne antibiotika til behandling af bakterielle infektioner, deriblandt fluorokinoloner. Det er øjendråber, som er meget effektive mod de fleste bakterielle øjeninfektioner.

 

Infektioner, der rammer konjunktiva, den hinde der dækker det hvide i øjet, og indersiden af øjenlåget, kaldes infektiøs konjunktivit. Normalt bliver begge øjne ramt samtidig, men det kan også forekomme i kun ét øje.

 

Der findes også tilstande, hvor hornhinden rammes, såkaldt keratit. Disse tilstande kræver hurtig og intensiv behandling, da der ellers er risiko for varig påvirkning af synet.

Symptomer

Symptomer ved øjeninfektion er ofte røde, brændende, sviende og kløende øjne. I langt de fleste tilfælde giver en infektion i øjnene ikke smerter.

Behandling

Øjeninflammationer forårsaget af bakterier behandles normalt med lokale antibiotika, oftest i form af øjendråber. De kan fås i dråbeflaske eller i enkeltdosisbeholdere uden konserveringsmiddel. Normal behandlingstid er 5 dage. Lægen vælger ofte lægemiddel ud fra den mistænkte infektionstype. Ved alvorligere øjeninfektioner kan behandlingen bestå af flere forskellige typer øjendråber.