Sign In
Behandlingsområder og produkter

Tørre øjne

Øjne, som brænder, svier, klør eller føles trætte, kan være "tørre øjne".

 

Tørre øjne skyldes en forandring i tårevæskens sammensætning og mængde samt tårefilmens evne til at fugte øjet mellem hvert blink. Tårefilmen fugter og udjævner øjets yderste cellelag, så hornhinden kan bryde lyset maksimalt for at få det bedst mulige syn. Tårefilmen indeholder næringsstoffer, ioner samt enzymer, der beskytter mod infektioner. Den smører og beskytter mod udtørring.

De mest almindelige årsager til tørre øjne

  • Tør luft, aircondition eller luftforurening
  • Computerarbejde, fx forkert placering af skærmen (er skærmen placeret for højt, øges øjets overfladeareal)

Sygdomme og tilstande, der påvirker tårefilmen

  • Reduceret tåreproduktion og ændret sammensætning pga. stigende alder
  • Reumatiske sygdomme, fx Sjögrens syndrom
  • Hudsygdomme
  • Allergier
  • Infektioner
  • Lægemiddelbivirkninger
  • Menopause eller andre hormonelle forandringer

Behandling

Kunstige tårer tilfører fugt udefra og lindrer symptomerne. På apoteket findes der flere håndkøbspræparater. Nogle dråber er tyndtflydende, fx Artelac, mens andre er gellignende, fx Oftagel. Prøv selv, hvad der føles bedst.

 

Har man mistanke om, at symptomerne skyldes sygdom, bør man kontakte sin læge.

 

De fleste dråbeflasker indeholder konserveringsmidler, der kan irritere øjet. Det kan specielt ved daglig drypning være vigtigt at undgå konserveringsmidler ved at bruge enkeltdosisbeholdere.