Sign In
Behandlingsområder og produkter

Allergi

Gener i forbindelse med allergi er et stort problem for mange. Allergisk konjunktivit hedder tilstanden, når de allergiske gener kommer fra øjnene. Gener som røde, kløende og løbende øjne er meget almindelige. Man har ofte også næsegener. I de fleste tilfælde skyldes allergiske gener, at pollenkorn sætter sig fast i næsens og øjnenes slimhinder.

Symptomer 

Symptomerne fra øjnene rammer oftest begge øjne. De mest almindelige symptomer er, at øjnene bliver røde, klør og løber.

Hvad skyldes allergien? 

De stoffer, der forårsager allergier, kaldes allergener og findes bl.a. i pollen. Ordet allergi er græsk og betyder ændret aktivitet. Den ændrede aktivitet er, når kroppen reagerer på et bestemt stof, eksempelvis birkepollen. Når det sker, frigør en del af kroppens celler, mastcellerne, et stof, der hedder histamin. Det fører til forskellige kædereaktioner af kroppens immunforsvar, hvilket giver typiske allergigener såsom snue, tilstoppet næse, løbende og røde øjne.

Diagnose 

Det er vigtigt at stille den rigtige diagnose for at kunne sætte ind med den rigtige behandling. Den mest almindelige allergiform er pollenallergi. Om foråret og sommeren bliver op til en femtedel af landets teenagere og voksne ramt af allergiske gener fra næse og øjne. Generne aftager med alderen og er forholdsvis sjældne efter 50-års-alderen. Risikoen for at få allergi er højere, hvis en af forældrene har allergi, men mange bliver alligevel ramt.

 

Det vigtigste er så vidt muligt at undgå de allergifremkaldende stoffer. I pollensæsonen kan man overveje at holde vinduerne i soveværelset eller bilen lukket og følge pollentallene.

Behandling 

Der er flere effektive former for medicin, der også kan fås i håndkøb. Det er vigtigt at begynde med medicinen, så snart symptomerne begynder, og tage den regelmæssigt i hele allergisæsonen.

 

Til øjnene er den mest almindelige type medicin øjendråber, der forhindrer, at cellerne spreder histaminet, der forårsager symptomerne. Der findes også øjendråber, som lindrer effekterne af histaminet.