Sign In
Behandlingsområder og produkter
Skip Navigation LinksSanten > Denmark > Behandlingsområder og produkter

Specialist inden for øjensygdomme

Santens historie går mere end 120 år tilbage inden for udvikling af nye øjenpræparater til beskyttelse og opretholdelse af synet. Vi stræber efter at forbedre behandlingerne ved at levere en hel portefølje af innovative lægemidler og medicinsk udstyr og tjenesteydelser til patienter og sundhedspersonale - og ikke blot i Europa men over hele verden.


Som medicinalfirma med speciale i øjensygdomme tilbyder Santen en lang række produkter inden for forskellige behandlingsområder såsom tørre øjne, grøn stær, grå stær, infektion, allergi og aldersrelateret makuladegeneration (AMD). 

about.jpg


Et af vores fokusområder er udvikling og markedsføring af ikke konserverede lægemidler. Vi investerer også kraftigt i forskning og udvikling af innovative teknologier, der går hånd i hånd med vores eksisterende og fremtidige produktportefølje.

Syn uden konserveringsmidler

Der anvendes ofte kemiske konserveringsmidler i øjendråber for at sikre at dråberne i multidosisflaskerne er sterile. Når de anvendes i forbindelse med behandlinger af kort varighed, har de fleste for det meste en høj tolerance. I forbindelse med langvarige behandlinger, f.eks. af kroniske lidelser såsom tørre øjne og grøn stær, anbefaler flere og flere læger produkter uden konserveringsmidler, idet konserveringsmidlerne kan forårsage allergiske reaktioner eller symptomer på overfølsomhed. Nogle af symptomerne kan omfatte en sviende eller brændende fornemmelse, ubehag, irritation eller tørre øjne. Konserveringsmidlernes antimikrobielle egenskaber er baseret på en ubestemt biologisk aktivitet, der kan være årsagen til symptomerne.


Nu fås øjendråber uden konserveringsmidler ikke blot i enkeltdosisbeholdere men i stigende grad også i særlige multidosisflasker. Nye teknikker gør det muligt at designe disse beholdere således, at indholdet forbliver sterilt.

Innovativ: Vores Novasorb®-teknologi

Novasorb®-teknologien er en avanceret medicinsk teknologi, der er beregnet til at forbedre virkningen af lokal anvendelse af øjenlægemidler.


Novasorb er baseret på den elektrostatiske tiltrækning, der opstår mellem emulsionens positivt ladede dråber og det negativt ladede lag på øjets overflade.


Denne formulering kan anvendes til en række aktive indholdsstoffer for at få dem til at forblive længere på øjets overflade og for at sikre vedvarende behandlingskoncentrationer.


Dermed forbedres et af de største problemer i forbindelse med behandling af øjensygdomme - for hurtigt tab af produktet, når patienten blinker.


Den kationiske olie-i-vand-emulsion indeholder meget små positivt ladede dråber med en olieagtig kerne, hvori de aktive bestanddele kan opløses.Vores kationiske emulsion er fri for konserveringsmidler.